Janus Kodal
digter
Om forfatteren
Janus Kodal er født i 1968 og uddannet på Forfatterskolen og Københavns Universitet.
"Janus Kodals forfatterskab fungerer på mange måder illustrativt i forhold til den bevægelse, den danske lyrik foretog op igennem 90'erne og 00'erne."
Danmarks Nationalleksikon, Lex
"En ægte digt-digter med mod på de store spørgsmål om tiden, livet og døden som eksistentielle vilkår. Samtidig er han ikke bange for at ironisere over poesiens rolle som et reservat for de få og kloge. Udviklingen i Janus Kodals forfatterskab illustrerer dansk poesis bevægelse fra firserpunkens eksistentielle storbysortsyn over halvfemsernes ironi til det nye årtusind, hvor den politiske kunst vender tilbage og politiserer sproget."
"Janus Kodal er en af sin generations mest markante digterstemmer."
Presse
"Det er simpelthen fremragende og ret enestående læsning. Hele samlingen, trods dens korte form, hænger sammen i et og alt. Og det trods ture ud til stjernerne og helt ind i sindets dybeste kroge. Man aner en dyb indsigt og viden, der på en sær måde giver læseren lindring, der måske også selv er en forladt og ubrugelig fader, der har brug for sine børns krav om klovnerier."
"Bogens motor er desperadoklovnens kaotiske selvransagelse: Vi befinder os på indersiden af den toksiske maskulinitet, på vrangen af druk, drama og destruktivitet. Her er det sårbarhed og selvhad, der fører ordet, og den brutale opsummering lyder: »Det ved jeg om at grine: Ingen gør det mere«. Med ’Fiasko’ overgår Janus Kodal sig selv, og forfatterskabets herligt spraglede fikspunkt – ’Fyrsten Zibebes bekendelse’ (1998) – fremstår artigt vandonduleret i sammenligning med det begsorte sproggøgl, vi her rodes ind i. Og sandt at sige: Bogens grotesker udgør et sært velgørende negativ til samlivs- og selvhjælpslitteraturens enerverende ’girafsprog’ og ’spejlende dialog’. I ’Fiasko’ er der ingen af delene. Kun en skamskudt klovn i sin enmandsmanege. Det er skrækindjagende. Og pinefuldt opstemmende på omtrent samme måde som Jess Ørnsbos forkrøblede familieidyller, Lone Hørslevs hævntogtspoesi eller Bjørn Rasmussens morderiske hestepiger. Som Tove Ditlevsens giftige ægteskabsromaner. Man ækles – og kan ikke få nok"
Christian Graugaard, Politiken
"Är jag – som svensk – för otränad att läsa den här typen av kortprosa? Eventuellt är det så,men jag kan ändå uppskatta Kodals dragning mot det absurda, i skräckbilder som kopplar ihop allt mer oroande erfarenheter, av otrohet, ilska och våld. När den utsatte mannen iFalling Downrasade mot samhällets brister är mannens harm här mer riktad mot det egna jaget, i en intern lek med de egna tillkortakommandena. Det är i vilket fall ett liv som slås i spillror, och berättelsen registrerar det hela med utsökt blandning mellan saklig distans och subjektiv intimitet."
"Som disse barske, grotesk realistiske stykker af omfang fra en side til tre skildrer familielivet, er det en veritabel slagmark, hvor både voksne og børn bliver ofre. Men besynderligt nok er der noget opløftende i at se tristesse og brat deroute beskrevet så nedslående, som det her sker. Som den filurlige ordmager han er, kender Janus Kodal teknikker til at lade sortsyn slå om i kynisk klarsyn og derfra i en munterhed af en ganske særlig vrængende slags."
Erik Skyum-Nielsen, Information
"Denne sorte sol af et lyrisk hærværk tiltvinger sig blændende og hovedkulds opmærksomheden omsider."
"Bogen er som én stor iagttagelse i ét stort øjeblik der ikke vil holde op. Den er fuld af smerte og følelsen af utilstrækkelighed. Det er et dybt poetisk iagttagelsesfelt som noteres ned med stor rutine og menneskelig modenhed."
"Rørende i sin ærlighed. Og stærk i sin insisteren på at blive i det ubehagelige, det mørke og udsigtsløse uden at skulle foregøgle udvikling, selvindsigt og afklaring."
Lars Theil Münster, Kulturkapellet
"Det lykkes over al måde Janus Kodal at formidle den totale desperation, frustrationen og de spæde forsøg på at komme videre, den manglende energi og den triste accept af den nye, uønskede status."
"Så lad det da være bekendelseslitteratur, men med glitrende, blanke poetiske indslag og veloplagt artisteri. Det kræver det også når man skal udfylde alle rollerne fra dresseret elefant til sprechstallmeister og i pauserne optræde som klovn i den ufrivillige rolle som alenefar og hanrej.
Her må man huske at rollen som klovn for en stor del består i at mislykkes for at andre kan lykkes, og når det er godt skruet sammen, vil klovnen det hele er gået ud over, slagene, ydmygelsen, latteren, få sin egen lille sejr til sidst så publikum i kraft af det uventede omslag (peripeteia)kan føle lettelsen over at livet ikke kun er uretfærdigt. Og således også med Fiasko, for som litteratur vinder den stort.
"Den gennemgående tristesse, der præger FIASKO, er faktisk en fortællermæssig succes, fordi den rammer en grundlæggende stemning af at være midtvejs i livet og måske slet ikke at være særlig lykkelig eller tilfreds med det liv, som man lever. Kodals FIASKO rummer flere poetiske øjeblikke – altid velanrettede og aldrig overdoserede. Et sted skriver Kodal smukt: ”Solen er en projektør der kalder barndommen tilbage”. Kodal mestrer også den enkelte og lavmælte prosastil."
"Fiasko er en sproglig knytnæve om at miste alt – også sig selv. Om at overleve som klovnen – stille gode miner til slet spil, mens verden falder sammen omkring en. Det er rystende og rædselsfuldt og samtidig vildt rørende og mavepustende genkendeligt. […] Lille bog - stor anbefaling!«
Louise Juhl Dalsgaard
Med metaforer hentet fra cirkusverdenen, jonglerer Kodal ekvilibristisk med vinkler, stemmer og gear."
Bausagerbooks
"Dette er en mørk og velskrevet tekstsamling om ydmygelserne og sorgen ved at være skilsmissefar – om at være en fiasko. Bogens tekster kredser om klovnen, den sørgelige og komiske, samt den ulykkelige mand/far opfyldt af selvhad. De rummer en mørk og trist stemning som fx "At gå hjemmefra er latterligt, latterligt at blive væk for ikke at forsvinde." Teksterne åbner op for gode muligheder for analyse og refleksion. Bogens har et fint, lille format, og illustrationen af et happy meal og tre knuste hjerter på bagsiden indfanger fint bogens tema og symbolikker."
Bibliotekernes lektørudtalelse, februar 2026
"Der er en tristhed og voldsomhed beskrevet i de 34 digte. Det er digte, der udpensler den moderne mands forfald i rollen som nabo, ven, ægtemand og far. Det hele sprogliggjort mesterligt."
"I et bundt af de fremmeste lyrikere findes Janus Kodal. Nu kommer han igen med et langt kompliceret digt. Ingenting varer, siger man, men det kan også tages helt bogstaveligt, sådan forstået, at der kun er varigheden tilbage af ting. Det, der varer, er varigheden, paradoksalt udtrykt. Men varighed peger på begyndelse og ophør, fødsel og død, og det er mellem de poler, digtet spænder sig."
Per Højholt, Jyllands-Posten
"Antologi er en af de mest talentfulde af årets utrolig mange debutdigtsamlinger. Janus Kodal vil blive ved med at dreje verden og danse digte frem."
Poul Borum, Ekstra Bladet
"Kodals sprogcirkus er ganske enkelt fascinerende, og han tangerer, hvad barokgaggede finurligheder angår, absolut den store mester inden for denne stil i dansk lyrik, Morti Vizki. Man er fornemt underholdt af Kodals elegante humor, og jeg er fuld af beundring for hans stilistiske ekvilibrisme."
Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad
”SAKS bærer undertitlen ”39 gifteknive” og består af 39 digte, hvis ordmateriale hver især stammer fra to danske spillefilm (bag i bogen oplyses det, hvilke film der er tale om). Vi har altså en digtsamling af typen readymade med blandede kort. Metoden giver mindelser tilbage til fortidens popkunst, men resultatet fungerer fuldstændig nutidigt som sin egen naturlige citation fra den store dialog, her fra filmens verden. Fragmenter af kærlighed og håb rumsterer i teksterne, men også i sagens natur en form for cutup-sindslighed, som udfolder sig i skyggen af drømte persienner."
Asger Schnack
"Det fine poetiske billedsprog og den seriøse traditionsbevidsthed får modstand af de sprogspillende digte hvor Kodal slår gækken løs efter alle postmodernismens regler om fragmentering, ironi, flerstemmighed, opløsning."
Niels Lyngsø, Politiken
"Nu kommer der så endnu en Kodal-bog på Space Poetry, nemlig “SAKS”, der er i samme udstyr som forgængeren "FORK", hvilket vil sige et handy lommeformat med delikat smudsbind i semitransparent pergament. Og igen er der tale om et konceptuelt værk, denne gang med digte i varierende længde, hvor linjerne (som found objects) er sakset fra replikker i danske film fra perioden 1931-2023. Hvert digt kombinerer replikker fra to forskellige film."
Lars Movin
”Disse digte er gode at bide skeer med, på én gang kantede og elegante, fulde af kerne og hjerne.”
Klaus Rifbjerg
"Fyrsten Zibebe er frygtens fyrste, og ham skal man ikke spille terninger med. Han er tegnet på de sidste tider. En Zarathustra, en antikrist foran et alter af tomhed. Fyrsten Zibebes bekendelse er en skærveknuser, der tilintetgør mere end den skaber. For at kunne skabe."
Liselotte Wiemer, Berlingske Tidende
"Kodal opererer med små forskydninger i sproget, der får betydningen til lynhurtigt at ændre retning og tempoet til at svinge - frem til næste musikalske overrumpling. Ofte forholder han sig tillidsfuldt til det gådefulde (enkelte sprængte digte ligner næsten modeller af solsystemet få sekunder efter at det er blevet dannet!), han leger kispus med læserens forventninger. Det er godt. Han behersker adskillige giftigheder og lavmælt sarkasme. Humor, ikke mindst. Kodals humor giver ham et overblik der ikke kan andet end føre videre. Måske ind i større splinter af det episke."
Peter Nielsen, Fyens Stiftstidende
"Den formelle tiltale åbner for en effekt, hvor ironi og patos krydser hinanden. Det krydses med strejf af velgørende letlevende dekadence og gør Fyrsten Zibebes bekendelse til et interessant bekendtskab med sin humor og surrealisme ovenpå mere dystre iagttagelser."
Mads Rosendahl Thomsen, Standart
”Denne digtning handler helt basalt om at tænke med billeder – syrede, abstrakte, anderledes billeder."
Bente Scavenius
”Digtsamlingens nedbrydningsvilje er bemærkelsesværdig, og med lidt god eller måske dårlig vilje kan bogen opfattes som en aktion mod de alt for mange ulideligt lette meninger, der trives, når poesiens omgang med sprog og eksistens bliver trivialiseret og klichéagtig.”
Jørgen Johansen, Berlingske
"Seks suiter undgår alle de lette poetiske greb. Kodal kan ikke leve med det religiøse sprog, kan ikke digte uden."
Tue Andersen Nexø, Information
"Som i en film af Bunuel lader Janus Kodal virkelighedsniveauerne skride, og subjektet optræde som en styrtende, der uden at møde modstand gennembryder sin verdens gulv."
Erik Skyum-Nielsen, Information
"Et klart struktureret, klassicistisk forløb og et stumt hakkende, romantisk-orfisk momentum. At mestre ingenting er at mestre alting. En mytisk realisme. Et mesterligt digt."
Jørn Erslev Andersen, Standart
"Den frække morale, det er jo den, jeg kan lide, og den tør jeg også godt binde denne bog ind i. Vi er alle fyrster. Dette store tragiske brist. Derfor er jeg også faldet pladask for Zibebes bekendelse."
F.P. Jac, Ekstra Bladet
"Ingentings mestre er fuldstændig overbevisende musikalsk, eksistentielt, intellektuelt. Den unge lyriks første hovedværk."
Jan Thielke, Weekendavisen
"Nærværende forsøg på at tage lyriske livtag med den store sluttede form og forankre eksistensen i sprogets filter af fremtrædelse, vidner om beslutsomhed og i selve udsigelsen om et insisterende mod til at bruge det sprog, som findes og de billeder, som generationer har lagt ind i det."
Henrik Wivel, Berlingske Tidende
"En øretæveindbydende selvbevidst og dybt pjanket insisteren på at tale det hele fra hinanden og på plads igen, at blive til som digter af verden."
Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Fyrsten Zibebe er frygtens fyrste, og ham skal man ikke spille terninger med. Han er tegnet på de sidste tider. En Zarathustra, en antikrist foran et alter af tomhed. Fyrsten Zibebes bekendelse er en skærveknuser, der tilintetgør mere end den skaber. For at kunne skabe."
Liselotte Wiemer, Berlingske Tidende
"Denne demonstration af, hvor nuanceret Kodals skitser fremhæver psykologiske problemstillinger af skyld, sorg, ømhed, melankoli og flugtagtig fejhed, er vi inde på det andet træk, der gør skitserne så gode, som de er, nemlig at de er stramt redigerede og beskårne i deres stof. Personerne i erindringsmontagen er meget få, idet det kun drejer sig om Frank, Iben, Mona, tvillingerne og forældrene, men vi får en række facetterede og gribende portrætter. Der er i denne forbindelse i en indlagt en række afsnit, hvor den voksne forfatter reflekterer over fotokunsten, som han har dyrket hele sit liv, og referencen mellem disse foto-poetologiske betragtninger og Kodals litterære praksis er også åbenlys. Med denne bog er Janus Kodal kort og godt på banen som en seriøs og højkvalificeret aktør i dansk litteratur.
Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad
jkodal@hotmail.com
© 2026