Janus Kodal
Gyldendal.dk         
Forfatteren
Bøger
Sort/Hvid+ 
Schnelltrocknende Fluid Aktion 
Sabotage V-VIII 
Sabotage 
Tokyo 
Hovedbanen og andre impulskøb 
Seks suiter 
I provinsen 
Fyrsten Zibebes bekendelse 
ingentings mestre 
Antologi 
Redaktion
Søstre
Arkiv
Kontakt



Til forsiden
Schnelltrocknende Fluid Aktion

Traditionelt består billedhuggerens arbejde i at skære overflødigt fra, at fjerne og lade stå tilbage. Historien om Robert Rauschenberg, der besøger Willem de Koonings atelier for at få et værk at slette, er velkendt i kunsthistorien. Handlingen blev udgangspunkt for The White Paintings og for musikalske udtryk som John Cage’s ”stille” komposition 4’33”. Disse traditioner og handlinger danner baggrund for metoden i Schnelltrocknende Fluid Aktion, hvor der med udgangspunkt i et udvalg af kanoniserede tekster arbejdes med at reducere i stedet for at tilføje; her skrives ikke på det hvide papir med blæk, her males tekstens selvfølgeligheder over med kalk. Bogens titel refererer til den tyskproducerede korrekturvæske, som er anvendt til at slette ord og hele sekvenser af digte. Tilbage bliver en række tekster, som nærmer sig billedkunstens udtryk; processen bliver tydelig og taktil i Lars Gundersens fotografier af de behandlede tekster: Side om side med rester af betydning står disse hvidkalkede stilheder tilbage, som engang var linjer i berømmede digte.