Janus Kodal
Gyldendal.dk         
Forfatteren
Bøger
Sort/Hvid+ 
Schnelltrocknende Fluid Aktion 
Sabotage V-VIII 
Sabotage 
Tokyo 
Hovedbanen og andre impulskøb 
Seks suiter 
I provinsen 
Fyrsten Zibebes bekendelse 
ingentings mestre 
Antologi 
Redaktion
Søstre
Arkiv
Kontakt



Til forsiden
Sort/Hvid+

"Det er som om den fysiske fornemmelse for fotografimediet, før det blev digitalt, mætter Kodals prosa med en nærsynet fornemmelse for sansningens materialitet, der næsten går hen og bliver helt synæstetisk. Som om bevidstheden om lysets kemiske prægning af filmstrimlen og stanken af fremkaldervæske i næsen polstrer det sproglige sanseapparat, som fortælleren betjener sig af. Fotografierne er (heldigvis) ikke reproduceret i bogen, men fremkaldes i stedet i læserens indre, med mulighed for at give de medvirkende ansigter fra egen erindring." - Solveig Daugaard, LitteraturNu



"Måske er det sådan, erindringens snapshots fungerer i Sort/ hvid+. De kalder det dæmoniske katastroferne, de mørke pletter i fortiden - frem. De gør dem synlige og holder dem på afstand på samme tid. Under alle omstændigheder er der en kvalitet ved det mørke. Det bliver hængende, det gør at bogens små tekster ikke bare flimrer forbi øjnene." - Tue Andersen Nexø, Information



"Det er fotografier fra tidligere tider, der beskrives på indlevende, ærlig, kærlig og grummeste vis.Vi præsenteres både for de fine, frydefulde og fabelagtigebilleder, men ikke alle billederne er smukke. For en barndom og ungdom indeholder mere end skønhed, den indeholder også alt det, man udsatte de andre for, og alt det
sære man selv blev udsat for." - Line Lindegren, Flensborg Avis



"Kodal mestrer det indirektes kunst, f.eks. som: »Forbi alt det, jeg har til gode: (...) At min mor står med ryggen til og ikke kan vende sig. At min far, min egen far«. Hvad? Har han været moderen utro? Det får vi ikke at vide, men der er et dæmpet drama i selve antydningen og dramaturgien, som kommer finere frem, end hvis Kodal havde sagt det hele ligeud." - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken



"Helt bogstaveligt former »Sort/Hvid+« sig som en aflæsning af en stribe fotografier der fortæller historien om en barndom i 1970ernes Aabenraa, om forholdet til forældrene, skolegang, kammeratskaber og fjendskaber og om den første forelskelse. Et »jeg« har overvintret i de sort-hvide fotografier og vækkes til live af ordene. Janus Kodals tekster rammer præcist en række situationer fra familieliv og skolegang, og aflæsningsmetoden sikrer en vis iagttagende, næsten nøgtern og redigerende distance til teksternes »jeg«. Nærvær og afstand i samme blik." - Jørgen Johansen, Berlingske



"Denne demonstration af, hvor nuanceret Kodals skitser fremhæver psykologiske problemstillinger af skyld, sorg, ømhed, melankoli og flugtagtig fejhed, er vi inde på det andet træk, der gør skitserne så gode, som de er, nemlig at de er stramt redigerede og beskårne i deres stof. Personerne i erindringsmontagen er meget få, idet det kun drejer sig om Frank, Iben, Mona, tvillingerne og forældrene, men vi får en række facetterede og gribende portrætter. Der er i denne forbindelse i en indlagt en række afsnit, hvor den voksne forfatter reflekterer over fotokunsten, som han har dyrket hele sit liv, og referencen mellem disse foto-poetologiske betragtninger og Kodals litterære praksis er også åbenlys. Med "Sort/Hvid +" er Janus Kodal kort og godt igen på banen som en seriøs og højkvalificeret aktør i dansk litteratur. Det hilses i høj grad velkommen." - Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad



"Fotografier erindrer for os – men det betyder ikke, at fotografierne er sandhedsvidner. Det er vores private fornemmelser, der tilskriver billederne mening.Det er den metode, Janus Kodal bruger i ”Sort/hvid+”, der ivid udstrækning er beskrivelser af fortidens motiver og de kropslige mindelser, som de bibringer dettalende og registrerende jeg." - Erik Svendsen, Jyllands Posten



"Der er tale om ultrakorte, lyriske prosastykker, der vinder på tid og genlæsninger. Ligesom man kan betragteet fotografi hundredevis af gange, men først får øje på det væsentlige, når man holder op med at fokusere på det, der var centrum for fotografens opmærksomhed." - Sarah Louise Pedersen, Fyens Stiftstidende



"Der vækkes ikke så lidt genkendelse, når man så går ned i de situationer fra skole og hjem, som Kodal genkalder sig. Helt fra moderens amning af drengen til de pubertære drømme og oplevelserer det velkendt stof fra mange andre barndomsbeskrivelser. Men Janus Kodal giver gengivelsen sin tone, som ikke er trompetskrald,
men langt mere afdæmpet." - Ole Møller, Frederiksborg Amts Avis



"Det er en fortælling på godt og ondt. Om at gå i skole, om mobning, kærester, glæder og udfordringer. Og så er bogen helt anderledes, end dem, de fleste af os har derhjemme på hylden. Den er nemlig helt uden billeder. ”Min mor fortalte, jeg ville se det igen og igen, det billede. Billedet, hvor jeg ligger med et øje åbent, og en meget lille hånd holder om hendes bryst. Som om det, at være nyfødt, er en nøgle til at, der skal ske. "Forfatteren formår at tryllebinde læseren med sine beskrivelser af øjeblikke i barndommen, med venner og om oplevelser, der hører til de små ”fotos” i livet. - Majbritt Hansen, Budstikken