Janus Kodal
Gyldendal.dk         
Forfatteren
Bøger
Sort/Hvid+ 
Schnelltrocknende Fluid Aktion 
Sabotage V-VIII 
Sabotage 
Tokyo 
Hovedbanen og andre impulskøb 
Seks suiter 
I provinsen 
Fyrsten Zibebes bekendelse 
ingentings mestre 
Antologi 
Redaktion
Søstre
Arkiv
Kontakt



Til forsiden
ingentings mestre

Janus Kodals anden bog, der udkom i 1994 (2.udg. paperback, 2002), er et stort ambitiøst langdigt. I meditativt cirklende suiter tager digteren på en eksistentiel rejse, der transcenderer dødens vilkår.













"Det, Janus Kodal forsøger her, er intet mindre end at overvinde det problem tiden og døden altid har vist sig at være, kun glimtvis for Gud og hvermand måske, men til stadighed for et ganske betragteligt antal digtere. Resultatet er et frugtbart møde mellem Per Højholts Poetens hoved fra 1963 og Svend Johansens Det blå træ fra 1989 på den for tidligt afdøde Ole Sarvigs lagner. Ingentings mestre er fuldstændig overbevisende musikalsk, eksistentielt, intellektuelt. Den unge lyriks første hovedværk." - Jan Thielke, Weekendavisen



"Et af hovedtemaerne er tid; tidens arbejde i mennesket, hvor erindrede ansigter sander til og glider bort i glemslens hav. Men selv om fortiden forvitres og rødderne mistes, er ingentings mestre dybt forankret i jordlag og forgrenede rodnet. Det lykkes Kodal at imødegå fremmedheden på en sådan måde, at digtet vinder ind på og formulerer det, der tidligere var et uartikuleret, uopdaget felt." - Neal Ashley Conrad, Information



"I et bundt af de fremmeste blandt de yngre lyrikere findes Janus Kodal, selv om han kun har én digtsamling bag sig, Antologi fra 1991. Nu kommer han igen med et langt kompliceret digt. Ingenting varer, siger man, men det kan også tages helt bogstaveligt, sådan forstået, at der kun er varigheden tilbage af ting. Det, der varer, er varigheden, paradoksalt udtrykt. Men varighed peger på begyndelse og ophør, fødsel og død, og det er mellem de poler, digtet spænder sig." - Per Højholt, Jyllands-Posten



"Nærværende forsøg på at tage lyriske livtag med den store sluttede form og forankre eksistensen i sprogets filter af fremtrædelse, vidner om beslutsomhed og i selve udsigelsen om et insisterende mod til at bruge det sprog, som findes og de billeder, som generationer har lagt ind i det. - Henrik Wivel, Berlingske Tidende



"Et klart struktureret, klassicistisk forløb og et stumt hakkende, romantisk-orfisk momentum. At mestre ingenting er at mestre alting. En mytisk realisme. Et mesterligt digt." - Jørn Erslev Andersen, Standart



"Her ser vi, hvordan Kodal tænker mennesket som indlagt i slægtsrækker og som en del af naturen forstået som et kosmos. Derfor bevæger digtet sig også frit imellem forskellige universer natur, by, det organiske og det uorganiske og kredser konstant om de uendelige dialektiske transformationer alting indgår i: Stenen i bækken bliver slebet af vandets strøm og er dermed medvirkende til at bækkens bund ændrer form, på samme måde som barnet markerer at to individuelle menneskers livsbaner transformeres, de er nu overbragt som et nyt individ." - Per Krogh Hansen, Litteratursiden.dk