Janus Kodal
Gyldendal.dk         
Forfatteren
Bøger
Sort/Hvid+ 
Schnelltrocknende Fluid Aktion 
Sabotage V-VIII 
Sabotage 
Tokyo 
Hovedbanen og andre impulskøb 
Seks suiter 
I provinsen 
Fyrsten Zibebes bekendelse 
ingentings mestre 
Antologi 
Redaktion
Søstre
Arkiv
Kontakt



Til forsiden
Fyrsten Zibebes bekendelse

Janus Kodals opbrud fra det meditative langdigt kom med Fyrsten Zibebes bekendelse i 1998. Det er en barok og sanselig bog, der holder dommedag over digteren og hans samtid.













"En øretæveindbydende selvbevidst og dybt pjanket insisteren på at tale det hele fra hinanden og på plads igen, at blive til som digter af verden." - Lars Bukdahl, Weekendavisen



"Fyrsten Zibebe er frygtens fyrste, og ham skal man ikke spille terninger med. Han er tegnet på de sidste tider. En Zarathustra, en antikrist foran et alter af tomhed. Fyrsten Zibebes bekendelse er en skærveknuser, der tilintetgør mere end den skaber. For at kunne skabe." - Liselotte Wiemer, Berlingske Tidende



"Den formelle tiltale åbner for en effekt, hvor ironi og patos krydser hinanden. Det krydses med strejf af velgørende letlevende dekadence og gør Fyrsten Zibebes bekendelse til et interessant bekendtskab med sin humor og surrealisme ovenpå mere dystre iagttagelser." - Mads Rosendahl Thomsen, Standart



"Her har vi et bud på hvordan arven fra halvfjerdserne kan tages op, forvrides og endelig bruges til noget. Et bud på hvordan hele dét politiske ordforråd, som 70ernes knækprosa trak ind i digtningen (hvor selve poesien så imidlertid blev "arbejdsløs"), måske kan tilføre 90ernes poetiske altervin nogle af de sjove procenter som jo ellers har det med at fordampe, efterhånden som troperne bliver fortærskede?Det man står tilbage med, er indtrykket af en meget stærk stemme som hverken er koket eller hyklerisk. Den siger simpelthen bare hvad dén bestemte stemme overhovedet kan sige. Det kunne ikke være anderledes, så må man tage det eller lade være. Jeg tog det. Fyrsten leve!" Hans Holten Hansen, ØK



"Den frække morale, det er jo den, jeg kan lide, og den tør jeg også godt binde denne bog ind i. Vi er alle fyrster. Dette store tragiske brist. Derfor er jeg også faldet pladask for Zibebes bekendelse." F.P. Jac, Ekstra Bladet